Lige for tiden er det i høj grad Black Dub og sangerinden Trixie Whitley, der pryder mine øregange.  Jeg elsker hendes stemme – især når hun rammer de helt dybe toner. Det er da helt kuldegys-agtigt og rart at lytte til. Nummeret Surely har især fundet sin vej ind i mit hjerte. Hvis du vil gøre noget godt for dig selv, så gør lige dig selv den tjeneste at tjekke det ud.

Jeg har længe haft et kæmpe crush på Nick Cave (and the bad seeds). Den mystiske og lidt dystre stil er lige mig, og den kære Nick kan tit gøre underværker for mig. Både musikken og teksterne er at råbe hurra for, og når teksterne er i top, så er det som om at musikken bliver meget bedre. Hurra for dig, Nick, jeg glæder mig til at se dig til juni

… Og så var der lige Fleet Foxes. Jeg synes at man bliver totalt glad i låget af at lytte til dem. Især er der lidt forårs-vibrationer over Mykonos, og det er bestemt med til at hæve ens humør, når man – som jeg – ligger med dum dum influenza.

 

– Nanna